Monumentet i juni 2003 ved indvielsen på sin nye plads. På grund af omlægninger af veje og jernbaneterræn har monumentet siden 1906 været placeret 4 steder på havnepladsen . Restauranter og fortovscafeer flankerer nu monumentet på den ene side og havnekajen med handelsskibe og fiskekuttere den anden side.
Slagene i Køge Bugt markeres hvert år ved kransenedlægning af Søværnet, Køge Byråd og Køge Marineforening. Marineforeningen stiller en honnørdeling med fane og musik.
Omkring monumentet på havnepladsen udfolder sig et muntert liv. Stedet er bl.a. start og mål for cykelløbene Sjælland Rundt og Tøserunden.
Monumentets historie.
Redaktøren af Østsjællands Avis , Frederik Opffer, fik ideen til rejsning af et monument for søslagene i 1677 og 1710. Han var som marinesoldat i Søværnet i 1887 på togt med Fregatten Jylland og deltog i en parade med kransenedlægning ved Niels Juel-statuen ved Christians-borg Slot. Oplevelserne på Fregatten Jylland og omtalen af søslagene i marinen har sikkert givet ham ideen til et monument i Køge til minde om søheltene og slagene i bugten.
Opffer fik i året 1900 den prisbelønnede billedhugger Jørgen Larsen fra Lellinge ved Køge til at komme med et forslag til projektet. Jørgen Larsen tegnede og udformede selv mindesmærket, som blev en 9 meter høj obelisk med skibssnabler, medaljoner med søheltenes portrætter, ornamenteringer og inskriptioner med mindeordene " Til himlen fløj du i luernes favn " til ære for Iver Huitfeldt og " Til sene tider skal mindes dit navn" til ære for Niels Juel. På bagsiden af monumentet er inskriptionen: "Rejst 1906 af danske og norske mænd og kvinder"
Det danske og norske folk samlede pengene ind til monumentet.
Det var Redaktør Opffers gennemgående ide for projektet at det skulle være folket, der ved lokale private indsamlinger skulle skaffe de nødvendige midler til monumentet. Opffer fik nedsat en komité med flere af samfundes mægtige mænd som medlemmer hvoraf de mest kendte var brygger Carl Jacobsen og justitsminister Alberti mens kontreadmiral Victor Hansen (stifteren af De danske Idrætsforeninger) blev formand. Komitéens medlemmer (se nederst på siden) skulle kanalisere indsamlingerne fra ind-og udland til projektet i Køge.
Det blev en drøj omgang. Ikke mange troede på denne private landsindsamling, bl.a. skrev brygger Carl Jacobsen til redaktøren om sin tvvl på at der kunne samles tilstrækkelige midler på denne måde. Men det gik alligevel. 7 bøger med indsamlings-lister viser at hundreder af mennesker i Danmark og Norge, ja selv fra Dansk Westindien kom der bidrag efter et opslag i ST. THOMÆ Tidene. Mange indsamlingsbeløb er på 25 øre, flere på 1 krone, nogle på 10 kr. Konsul Hans Huitfeldt i København gav 100 kr. og en indsamling i Tronhjem i Norge gav 1000 kr. Der skulle skrabes 10.000 kr. sammen. Med nutidens øjne et lille beløb, men til sammenligning var timelønnen i år 1902 ca. 25 øre. Billedhuggeren skulle have 3000 kr i honorar for tegninger, modelleringer til støbning og tilsyn, stenhuggeren 4500 kr. for fremstilling af selve monumentet og broncestøberen 2000 kr. for sit arbejde. de resterende 500 kr. gik til administration.
De 10.000 kr. var indsamlet i 1905 - arbejdet med mindesmærket gik i gang og i 1906 var monumentet færdigt
Indvielsesfest den 1. juli 1906
Det blev en folkefest. 4000 mennesker deltog. PANSERSKIBET SKJOLD saluterede fra ankerpladsen udenfor havnen. En deling marinesoldater med musik marcherede rundt i byen og på havnen skete selve indvielsen under ledelse af kontreadmiral Victor Hansen.
Ved afsløringen blev der råbt hurra, herrene svinger med hat og kasketter, men Alberti bag admiralen beholder kakkelovnsrøret påhovedet. Kommisionsformanden, kontreadmiral Victor Hansen, talte og efter en historisk indledning sluttede han således:
" Men mindet om en lille nations berømte mænd går hurtigt i glemme ude i den store verden og derfor er det for en lille nation desto større en pligt at bevare sine minder og værne om dem. Derfor er nu denne søjle rejst til minde om to af Danmark og Norges ædleste sønner. Og når mødrene i fremtiden kommer her forbi med deres børn, kan de vise dem denne støtte og sige til dem: " Se - slige mænd som Niels Juel og Iver Huitfeldt har fædrelandet fostret . Sæt også I alle eders kræfter ind på at gavne eders fædreland hver med sit kald". Mern denne støtte skal ikke stå som som et minde oom krig og ufred , ikke som et minde om krig og ufred, ikke som et minde om den splid som i sin tid adskilte nordens brødrefolk og som een eller anden mistemning forhåbentlig aldrig skal kunne genopvække. Denne støtte er rejst for disse to mænds minde , den er ikke rejst mod nogen " .
Admiralen bad herefter Køge By modtage mindesmærket og værne om det i kommende tider.
Bagefter var der fin middag på Teaterbygningen. Ærsgæster var viceadmiral Wandel, legationssekretær ved den Norske ambassade Emil Huitfeldt, lensgreve Juel-Brockdorf (Niels Juels efterkommer) Justitsminister Alberti og endvidere sås Kommandør Hammer og SKJOLDs øvrige officerer, kunstnere og håndværkere der var med til monumentets fremstilling, byrådsmedlemmer, embedsmænd, våbenbrødrene og forsvarsbrødrene i Køge m fl. ialt deltog 200 mennesker i festmiddagen.
Udenfor festede hele byen. Der var dans i haverne bag teaterbygningen og havnecafeerne (marinerne med de stribede kraver var populære hos pigerne) og til midnat var der fyrværkeri ved den hvide bro over åen.
Indsamlingskommiteen der bestod af Landskendte og lokale personer
Foto og informationer : Køge Byhistoriske Arkiv, Carl Huitfeldt og Palle Nielsen.
