Det er ikke så meget man ved om den besætning, der var ombord på DANNEBROGE på det tidspunkt, da den sprang i luften i Køge Bugt i 1710. Historikerne har kun kunnet fastslå at kommandør Iver Huitfeldt, skibspræst Hans Thomas Sidelmann og etatsråd Ole Hansen var ombord sammen med den øvrige besætning på 600 ikke identificerede mænd.
I 1940'erne undersøger Christian Bendix Thostrup Søetatens arkiver . I arkiverne finder Thostrup frem til 4 bemandingslister for DANNEBROGE og skrivelser fra kongen med navne på 32 omkomne bådsmænd, der var hvervet i Fyn og Langelands Hvervningsdistrikt og hvis pårørende fik udbetalt 3 måneders løn som erstatning. I kirkebøgerne for Køge og Herfølge kirker finder han begravelser af flådens folk i oktober og november måned 1710.
Bendix Thostrup er indtil videre den eneste, der har sporet besætningsmedlemmer hvis navne ikke har været kendt i mere end 200 år. Oplysningerne er trykt i tidsskriftet "Ad fortids Veje" i 1943 under titlen "Iver Huitfeldt og hans mænd" og med relation til Kerteminde skrev han i Kjerteminde Avis en artikel med titlen " Iver Huitfeldt og hans mænd fra Kjerteminde".
|
Christian Bendix Thostrup (1876-1945) voksede op gennem graderne i flåden fra underofficerselev til overmatros og til underbådsmand, han tog styrmandseksamen, blev bådsmand og siden løjtnant i 1917. Senere fik han titel og job som oversøminemester indtil han sluttede sin karriere som havnemester på Holmen.
Som 30-årig hentede han fangstskibet MAGDALENE i Norge - skibet blev omdøbt til DANMARK og det blev også navnet på den ekspedition som skibet skulle være hjem for i 2 år i Østgrønland.
Ombord på Danmark var Bendix Thostrup 3. styrmand, regnskabsfører og ekspeditionens sekretær. Han skev ekspeditionens dagbøger for hele perioden (udkommet som bog i 2008) .
Da Mylius-Erichen døde overtog han ansvaret for ekspedionens viden-skabelige arkiv. Han skrev flere bøger om de fortidige ekskimoers boplad-ser på NØ.kysten af Grønland
Interessen for DANNEBROGE har han sikkert fået under tjenesten på Holmen. |
 |
I "Iver Huitfeldt og hans mænd" skriver Bendix Thostrup bl.aq. følgende:
- Der kendes 4 bemandingslister for LINIESKIBET DANNEBROGE for 1710. Sidst kendte liste før slaget angiver besætningen i hovedgrupper som følger:
Officerer ........................................................................................11
Underofficerer og faste menige ......................................................19
Bådsmænd fra Danske Hvervningsdistrikter .................................263
Bådsmænd fra Norske Hvervningsdistrikter ....................................41
Hamborgs, Lübæks og Bremens Hvervningsdistrikter ....................10
Holstens Hvervningsdistrikt ...........................................................155
Soldater .........................................................................................101
i alt 600 mand
Bendix Thostrup skriver endvidere, at Iver Huitfeldts lig er det eneste lig, der er fundet og identificeret, bl.a. ved en særlig ring. Det blev fundet ved Olsbækkens udløb ved den daværende Køge Kro ved Hundige Strand i Køge Bugt og Iver H. blev genkendt på en særlig fingerring han bar. Huitfeldts lig blev kørt til Holmens Kirke i København hvor der på kongens ordre blev holdt en ligbegængelse med tale, jordpåkastelse og æresskydning. I marts måned i det følgende forår blev Huitfeldts lig sejlet til Norge hvor begravelsen fandt sted i Hurum Kike og kisten blev indsat i Huitfeldt- slægtens Kapel, hvor hans fader og andre af familien også er stedt til hvile.
- Undervejs i det korte togt i eftersommeren 1710 skete der dødsfald og mange syge blev sendt i land. Erstatningerne herfor opvejede vistnok afgangen.
- Andre benævnte, men hvis lig ikke er identiificerede er : Etatsråd Ole Hansen (Han var den udrustede flådes kassemester) og skibspræsten Hans Thomas Sidelmann.
- Af de druknede er 50 begravede i de fattiges jord på Klosterkirkegården i Køge. Fra kirkebøgerne ses at ligene er indbragt til Køge i perioden 8. OKT til 18. NOV 1710.
Kirkebogen for De Fattiges Jord på Klosterkirkegården i Køge
De første 27 begravelser står anført nederst på højre side som : "dato- X stk. af flodens folk"
- Den 6. OKT begravedes en "Kapatain af Floden" på Store Kirkegård ved Køge Kirke "uden klokker" hvilket betyder at der ikke har været nogen til at betale for klokkeringning til begravelsen. Personen har været iklædt så standsmæssig en uniform, at man ikke har villet begrave ham på fattigkirkegården.
- I NOV begravedes 4 søfolk og 2 soldater af Flodens folk på Herfølge Kirkegård.
Resten af de druknede er enten kulet ned på strandbredderne langs Køge Bugt ( begrundelsen herfor var at kirkegårdene var overfyldte eller også ville man ikke have ligene i indviet jord, da man ikke kunne fastslå deres religion, det kunne jo være hedninger). Flere ligger stadig i vraget (fredet krigergrav) og skeletdele ses ved de årlige inspektioner som Nationalmuseet udfører.
I 1897 foretog man udgravning til en brønd til en ejendom, der lå på en del af det der nu er festpladsen ved traktørstedet i Gjorslev Bøgeskov. Arkæologen Chr. Blinkenberg foretog undersøgelserne og mente herudfra at der var tale om søfolk fra krigene i 16-1700 tallet. Vandet kører rundt i Bugten og ting kan cirkulere rundt og drive i land på kysten hele bugten rundt - så ligene kan stamme fra slagene i Køge Bugt.
