• Tønne Huitfeldt til Thronstad og Thom (1625-1677)  Jakob H. søn.  Tønne H. startede allerede sin militære karriere som 18- årig. Han blev ansat som fænrik ved Hannibal Sehedsteds Livregiment til fods og deltog i den såkaldte Hannibalfejde indtil denne sluttede ved Brønsebrofreden i 1645.
• Fra 1648 optræder Tønne H. i lønningsrullerne som løjtnant. Han har været i udenlands krigstjeneste indtil 1651, måske i Holland da man på hans faders toldsted Sand, havde meget at gøre med hollænderne, der handlede tømmer med de mange skovejere langs Oslofjorden.
• I 1651 meddeler kongen ( Fr. III),  at han har undt Tønne H. det ledigtværende kompagni under det Baahusiske Regiment og at han samtidigt er udnævnt til kaptajn og gøre tjeneste ved Baahus Slot.  I 1653 beordres han til København med 200 soldater fra Baahus og senere på året giver kongen ham ordre til at tage kommandoen over de soldater, der bliver stationeret i Helsingør.
• I 1655 tænkte han på at tage fast ophold på Tronstad og iværksatte derfor ombygninger og større reparationer af gården. Tønne H. og søsteren Sophia H. deler Tronstad gods således at Tønne H. får hovedgården Tronstad Gård og nogle underliggende avlsgårde med tilhørende savemøller og kornmøller.
• I 1657 erklærer danskerkongen Sverige krig. Tønne H. får kommandoen over 4 kompagnier norske soldater og springavancerer fra kaptajn til oberstløjtnant.
• I oktober og november var oberstløjtnant Huitfeldt med sine 600 soldater tilkommanderet flåden og kom ud og sejle i Østersøen under flådechef generaladmiral Henrik Bjelke. I samme flådestyrke var admiral Niels Juel chef for 2. eskadre ombord på linieskibet NORSKE LØVE. Flåden patruljerede i farvandet ud for Wismar for at hindre at Karl X Gustav sejlede tropper over Østersøen og gå iland på de danske øer.
• Under denne første del af krigen må Tønne H. have udmærket sig for kongen tildeler ham Idde og Marker len med residensbygning og tilhørende skove og savemøller. Samtidig bliver det ham pålagt på kongens vegne at udsætte grænseskel mellem Agershus len og det nyligt til Sverige afståede Baahus len. Tønne H. begærer samtidig Statholderen om nogle gårde på Hurum som Kronens betaling for ydelser under krigen.

• Da den anden 2. Karl Gustav-krig 1658-60 brød ud var Tønne H. i København med sine nordmænd. Han kom til at overvære begyndelsen af den langvarige belejring af København, hvor han vistnok høstede en erfaring, der senere kom ham til gode under Haldens belejring i løbet af de 2 næste år.
•   I 1658 lovede kongen de norske soldater frigårde, når der atter blev fred. I efteråret 1658 bliver Idde og Marker len angrebet af svenskerne og en lille militærstyrke fik sammen med borgerskabet forhindret at Halden blev indtaget. Som lensmand skal Tønne H. lede forsvaret af sit len og derfor tager han fra København med skib til Norge sidst på året. Statholder Nils Trolle udnævner Tønne H. til Commisarius over Søndenfjels og Akershus len, samt for smålenene og andre steder hvor der skal foretages udskrivninger af mandskab. Tønne H. gik straks i gang med at forbedre byen Haldens forsvarsstillinger.
• I starten af februar 1659 angreb et svensk korps Halden med 5000 mand og 14 kanoner. I Halden var 2000 norske soldater stationeret under ledelse af  generalløjtnant Jørgen Bjelke og oberst Tønne Huitfeldt. De næste par dage forsøgte svenskerne flere angreb og bombardementer, men Haldens forsvarere holdt stand. Tabene opgives at være 6-700 svenske og 14 norske. 7. Februar trak svenskerne sig tilbage til deres eget land, måske fordi det satte ind med tøvejr der umuliggjorde passage af søer, sunde og elve.

Om sommeren i 1659 blev Tønne H. beskikket som øverstbefalende over Halden.

• Der er stadig krig mellem Danmark-Norge og Sverige,  så Tønne H. bruger tiden til  yderligere forstærkninger af byens forsvar. Den største skanse havde 16 jernkanoner, der var 11 skanser i alt og det militære norske mandskab talte 2000 soldater under Tønne H. kommando.   I kort afstand derfra i Baahus havde svenskerne 8000 mand med rytteri og artilleri.
• Den 13 januar 1660 indledte svenskerne et 3. angreb på Halden. Det kom til at vare 6 uger med bombardementer med granater, glødende kugler og sten og samtidigt startede snesevis af angreb på den forskansede by. Tønne H. ledede forsvaret mod den mægtige og rutinerede fjende, der flere gange forsøgte at få byen til at overgive sig. Men Tønne H. stod fast og nægtede enhver overgivelse og fik soldater og borgere til at kæmpe videre på trods af manglende madvarer og andre forsyninger. Kuglerne der dalede ned over byen blev talt hver morgen og en samlet opgørelse viste at der blev affyret 3755 kanonskud med gloende og kolde kugler, knipler, lænkekugler og kofødder, 93 store granater og utallige stene indkastedes af morterer og noget fyrværkeri oplyste og satte huse i brand om natten. Skuddenes mod byen opgives i alt til ca. 4000.  På trods af dette store bombardement var der forholdsvis få tab på norsk side.
• Den 23 februar 6 uger efter fjendernes ankomst gik de tilbage til Sverige. Undervejs afbrændte de kirker, præstegårde, bondegårde, huse, savemøller og oplagret tømmer. Føret var nu for dårligt til fjendernes tungeste materiel, så de sprængte deres store kanoner og morterer i småstykker og tog stumperne med tilbage.
• Det var et berømmeligt forsvar, Halden ved denne lejlighed havde formået at sætte imod en overlegen og godt udrustet fjendtlig styrke. Medens de 2 tidligere anfald kun havde varet én dag var dette sidste angreb en 6 ugers belejring, der medførte alle de rædsler, farer og bekymringer, der følges af mange menneskers indespærring på et lille område bag slette forskansninger med utilstrækkelige forsvarsmidler og knap proviant, under en stadig kugleregn og gentagen bestormning. Det var derfor ingen liden ros, der af samtid og eftertid blev tildelt Tønne Huitfeldt som den, der først havde forestået de nødvendige befæstningsarbejder og senere under så vanskellige forhold som øverstbefalende ledede det hele forsvar og bragte det til en lykkelig ende, uagtet at en hjælp der var ham lovet af den øverstbefalende og af statholderen udeblev.
• I midten af februar døde Karl X Gustav i Gøteborg og den indtrådte svenske formynderregering ville afslutte krigen i Danmark og Norge hurtigst mulig. Tronhjem len blev givet tilbage til Norge og Bornholm til Danmark, men Baahus len forblev svensk.
• I 1661 opgiver Tønne Huitfeldt sit jordegods således : Thrundstad som er min hovedgaard med en kvern og avlsgaarden Øster Ramvig, samt 2 Dverbygaarde og udenfor sognet er Follestad i Røgensogn,  på Bragernes Graver, Rød, Vester Ramvig og Lille Jaren.

• I 1662 rejser Tønne H. til København bl.a. for at finde sig en hustru.Det blev jomfru Helle Margrethe Nold. Ægteparrets bosatte sig på Frederikssten og besøgene på Tronstad syntes ikke at være hyppige. I dette ægteskab fødes 7 børn hvoraf søhelten kommandør Iver Huitfeldt var den ældste.
• Samtidig i 1662 modtager han kongebrev på at som tak for hans indsats ved belejringerne af Halden kan han få kongens tiender fra hans ejendomme gældende for Tønne H. og hans hustru i deres levetid. Han får samme år skøde på gårdene Hof, Ingelstad, Sem, Udstad, Hauge, Folkestad, Bjørnstad, Killingstad, Mørk, Onerud, Svemilsrud, Løvåsen, Slettermarken, Kongsgård, Holtebrek, Kjøs, Kjøserud, og Knatvold,  samtlige gaarde med den ret som kongen i dem besidder, enten hele ejendommen eller del deraf, værdi 2205 Rdlr.

• I 1663 arbejdes der videre på befæstningerne ved Halden. Der brydes sten til Fæstningen Frederiksten (startes i 1661) og der gives 16000 Rdlr til dette arbejde af skatterne i Norge.

• I 1665 skriver Tønne H. til kommandanten på Agershus om den sørgelige tilstand i lenet og i Halden. Folket er udsultet og har pengemangel ovenpå krigen. Der er udbrudt mæslinger og civile og soldater er udhungrede og dør efter én dags feber. De må spise barkebrød og brød af halm, da deres korn bortfrøs om vinteren.
• I 1667 brændte næsten hel Halden by. I anledning af branden blev Haldens indbyggere fritaget for al by- contribution og saugskat i 10 år.

• Ved kongens død i 1670 skulle alle embedsmænd tages i ed til den nye konge , Chr.V. Tønne H. indsender skriftlig ed, da han ikke tør forlade Frederikssten da det rygtedes at der i Sverige mumles om ufred.
•  I 1671 dør Helle Margrethe Nold, Tønnes 1. hustru. Den ældste søn Iver Huitfeldt er da 6 år gammel. Hun bisættes i gravkapellet ved Hurum Kirke. 
•  I Marts 1674 får Tønne H. tilladelse til at vies i huset i anledning af sit 2. ægteskab med jomfru Sophia Amalia Rosenkrantz, som på mødrenes side gennem familien Bjelke nedstammede fra Nils Henriksen Gyldenløve.

• I 1675 da statholder Gyldenløve i anledning af den nye krig med Sverige opholder sig i Halden anmoder han kongen om at Tønne H. gage forhøjes med 500 Rdlr. om året.
• Da krigen brød ud i efteråret 1675 var størstedelen af den 12000 mand store norske hær samlet ved Halden. Efter at svenskerne havde gjort et mindre indfald i Ingedals sogn, forfulgte nordmændene dem langt ind i Baahus len, men trak sig snart tilbage igen da kong Karl XI nærmede sig med en større hær. Det vides ikke om Tønne H. har taget del i disse eller følgende begivenheder herunder angrebet på Vennersborg, men senere var han med i forsvaret af Vennersborg, da det ses i et brev fra baron Jens Juel til statholder Gyldenløve i 1676, at baron Jens Juel og oberst Huitfeldt blev anfaldt på deres post, men slog straks fjenden på flugt og en del af dem blev ihjelskudt her.

• 7. februar 1677 ses oberst Huitfeldt fra Frederikssten at have meddelt skarpretteren, Mester Jakob attest for at have forettet sit enbede med den condemnerte speider.

• Det er ukendt om en sygdom muligvis har forhindret Tønne H. i at deltage i de videre krigsbegivenhederne i Sverige.  Mange af de personer han havde gjort tjeneste med var døde efter kort tids sygdom.
• Tønne Huitfeldt døde den 12 september 1677 på Frederikssten, den ældste søn Iver Huitfeldt var da 12 år gammel. Oberst Tønne Huitfeldt blev bisat i et af ham selv opført gravkapel ved Hurum Kirke. Det har sikkert været fritstående fordi det brændte ikke ned sammen med kirken i 1686. Det stod til 1750, da det nuværende kapel i tilknytning til kirken blev bygget og kisterne fra det gamle kapel blev overflyttet hertil.                                                                                                                                      Hermed slutter udraget fra rigsantikvar H.J. Huitfeldt-Kaas uafsluttede slægthistorie om Huitfeldt-slægten   

  ---

    

• Iver Huitfeldt til Tronstad, (1665-1710)
• eller Iver Tønnessøn Huitfeldt,
•  eller den midlertidige fortolkning af navnet til Ivar Huitfeldt,  ældste søn af Tønne Huitfeldt Tronstad, blev født den 5. december 1665 på fæstningen Frederikssten ved byen Halden i Norge.  
• Tønne Huitfeldt  (????   -  1716)  Iver Huitfeldts søn. Døde som søkadet   
• Claus Huitfeldt (1698 - 1749) Iver Huitfeldts ældste søn
• Tønne Huitfeldt,  Claus Huitfeldts Søn (1742 - 1800) Med ham uddøde den mandtlige slægtslinie efter søhelten Iver Huitfeldt