Kort historisk oversigt for Slaget i Køge Bugt 1710
Historisk indplacering. Under Den Store Nordiske Krig ville kong Frederik den IV i 1710 med hjælp fra zar Peter den Store søge at få Skåne tilbage. Den svenske konge, Karl den XII, sad isoleret i eksil i Tyrkiet, efter at han havde tabt slaget ved Poltava under felttoget i Polen og Rusland.
Slagplanen. Den svenske hær var slagen og Zaren og Fr. IV plan var nu, at den store danske flåde (45 orlogskibe, 13000 mand) skulle eskortere 130 troppetransportskibe med 8000 russiske soldater over Østersøen til Sverige, hvor de skulle indtage og plyndre Stockholm. Samtidigt skulle den danske hær gå over Øresund og generobre Skåne. Planen blev ændret, tidspunktet blev forpasset, zar Peter ville nu alligevel ikke starte en modoffensiv til Sverige. Det blev istedet aftalt at den danske flåde skulle afhente de russiske soldater i Danzig og trasportere dem til København og derfra sammen med de danske tropper indvadere Skåne. Den store plan blev iværksat i september 1710. Men operationen mislykkedes – flåden blev ramt af kraftige efterårsstorme ved Bornholm og blev meget beskadiget og søgte tilbage til Køge Bugt, hvor den gik til ankers i den sydlige del af bugten for at reparere og få nye forsyninger.
Søslaget. Den 4. oktober 1710 kl. 1200 dukkede den svenske flåde (22 orlogsskibe) pludseligt og meget ubelejligt op fra syd og gik til angreb på den danske flåde (30 orlogsskibe), der lå ganske uforberedte og var ikke klar til kamp. 3 danske linieskibe med kommandør Iver Huitfeldt i spidsen på DANNEBROGE kom først af sted fra ankerpladsen og tog kampen op. Denne manøvre forhindrede svenskerne i at komme tæt på de øvrige danske skibe, der endnu ikke var klar til kamp. Under en kanonduel mod en linie af 12 svenske skibe gik der ild i DANNEBROGE. Iver Huitfeldt fortsatte alligevel kampen i lang tid. Huitfeldt lod ankeret falde og forhindrede derved, at det brændende DANNEBROGE drev ind og antændte de andre danske skibe. Men branden bredte sig til hele agterskibet, nåede krudtlasten og skibet sprang i luften. 550 danske og 40 norske mænd omkom herved. Kun 7 reddede sig i land i en lille jolle.
Kampens resultat. Men Iver Huitfeldt forhindrede svenskerne i at nedkæmpe den danske flåde inden den var kommet i kampformation efter letning fra ankerpladsen. Resultatet var at 1 dansk sprang i luften og 2 svenske linjeskibe gik på grund ved Amager, blev evakueret og sat i brand og flere blev beskadiget– den danske flåde blev ikke ødelagt, men kunne i mange år efter forhindre svenske troppetransporter over Østersøen.
Hele besætningen druknede. Ud af de 600 druknede søfolk og soldater, der druknede da DANNEBROGE sprang i luften og gik ned, er der registret 51 lig som drev i land i bugten. Liget af Iver Huitfeldt samt 4 af hans besætning drev i land ved Hundige Strand. Iver Huitfeldts blev ført til Holmens Kirke og senere sejlet til hans hjem i Oslo-fjorden, hvor han blev stedt til hvile i familiens kapel i Hurum kirke. De 4 andre blev begravet på Herfølge Kirkegård. På kirkegården i Vestergade i Køge blev 45 opsamlede eller ilanddrevne lig begravet og på kirkegården ved Køge Kirke begravedes 1 kaptajn. Resten af besætningen er enten kulet ned på strandene på stedet hvor de drev i land eller ligger stadig som skeletter i vraget af DANNEBROGE i midten af Køge Bugt.
Besøg vraget. DANNEBROGE er fredet som krigergrav. Ankring, dykning og fiskeri er forbudt ved vraget Dog kan Klturnav-Styrelsen give tilladelse til dykning ved vraget til dykkerforeninger o.l. i hvert enkelt tilfælde. Der findes ikke pæleorm i brakvandet i Køge Bugt, meget af skroget er derfor stadig intakt. Spanterne stikker 3,5 meter op fra havbunden og en del af skibsbunden er gemt i sandet.
