FREGATTEN        IVER HUITFELDT

 Nyhed !

Den første af de nye fregatter til Det Danske Søværn er nu søsat 

Højtideligheder på 250-årsdagen i 1960  

 

 Fra Carl Huitfeldts arkiv:

1960: 250-årsmarkering

Tirsdag 4. oktober 1960.

Hovedbegivenhet: Høytidelighet m. kransenedleggelse (”høytidelighet av nasjonal karakter”)

Program: Minnestund i kirken og Gudstjeneste, kransenedleggelse i kapellet, ordføreren taler, øvrige taler ved monumentet. Marinemusikken og Gardemusikken spillte. Sjefen for marinen gav lunsj i Horten, med etterfølgende foredrag ved kommandør Olav Bergersen, kommandørkaptein R. Steen Steensen fra den danske marine og orlogskaptein Rolf Scheen.

Initiativ: Den norske marine, og visstnok Høires informasjonskontor.

Regi: Marinen (kommandørkaptein A. Stang), i samarbeid med kommunen (kontorsjef Andresen) og sognepresten i Hurum (Chr. Sandberg)

Marinedeltakelse: KNM Haakon VII m. sjefen for marinen, viceadmiral E. Hostvedt, ombord, forsvarsministeren, kontreadmiral M. Braadland (arr. ansv.) og dansk kontreadmiral Aage Linde, Dansk marineforening v/ kontorsjef Otte Maegaard, kommandanten på Oscarsborg, Sjømilitære samfunn, Norges orlogsforbund, Tordenskioldforeningen m.fl.

Øvrig deltakelse: Danmarks ambassadør, Hurum historielag, lensmannen, repr for lokalt næringsliv, 3 deltakere fra familien Huitfeldt i det offisielle programmet (Poul, Henrik J. S. og Claus), øvrig familie fikk være til stede utenfor og i kirken, i den grad det var plass. Kapellkomiteen la ned krans på vegne av familien før det offisielle programmet.

Øvrig: Talene fra Horten skal finnes i NRKs arkiver. Det er også en film på 15 min fra arrangementet i NRK (ref Inger Huitfeldt Holst). En større artikkel i Aftenposten ble skrevet av orlogskaptein Rolf Scheen, på  oppdrag fra Aftenposten.

 


 Østsjællands Avis i Køge  bragte følgende:

 

Højtideligheder paa 250-aarsdagen:

 Også 250-aarsdagen for søhelten Iver Huitfeldts daad og heltemodige død vil blive mindet baade i Danmark og Norge, officielle kransenedlægninger vil blive foretaget i begge lande af repræsentanter for deres søværn, ligesom også Norges Orlogsforbund og Danmarks Marineforening vil være med til at mindes nordmanden, der gav sit liv i den dansk-norske orlogsflaades tjeneste, en helteskikkelse, som er erindret i mange danske fædrelandssange, bl.a. indledes sidste vers i Rabeks > Vort fødeland< med følgende linier:

Og aldrig uddø Huitfeldts ros

Hans kække sømænds minde –

 

250-aarsdagen for Iver Huitfeldts kamp i Køge Bugt blev som ovenfor anført mindet på forskellig maade den 4. oktober 1960.

I Køge:

Ved mindesmærket paa Køge Havn var opmarcheret en skansevagt fra Stevnsfort, ligesom Marineforeningens Køge afdelings medlemmer havde givet møde med flaget sammen med en stor del af byens befolkning. Søværnets fungerende chef, kontreadmiral S. Pontoppidan (senere Søværnets chef) lagde en smuk krans ved mindesmærket, hvor ogsaa Marineforeningens Køge afd. s formand Karl Jensen lagde krans, to hornblæsere fra Søværnet blæste æressignaler.             

I Herfølge:

Herfølge Kirkegaard syd for Køge, hvor 6 mand fra DANNEBROGE er jordet, maatte givetvis blive stedet for dagens største højtidelighed. Paa kirkens nordmur – med fri udsigt mod Køgebugts bølger – har Vallø Stift i 1845 på foranledning af daværende præst i Herfølge ladet indmure en mindetavle om begivenhederne og de tapre, der blev begravet her. Mindepladens smukke og djærve indskrift er forfattet af B.S. Ingemann, ligeledes paa  foranledning af førnævnte sognepræst, der var en broder til søhelten Peter Willemoes.

Ogsaa her havde Stevnsfort stillet en skansevagt, og mindetavlen var flankeret af honnørposter og hornblæsere.  Admiral Pontoppidan lagde en krans fra det danske Søværn og kommandør de Lichtenberg henlagde Marineforeningens krans, ogsaa forsvarsbrødrene var mødt til kransenedlægningen og de lokale myndigheder var repræsenteret af sogneraadsformanden, som ligeledes henlagde en smuk krans ved den hvidkalkede kirkemur. Baade Stevns og Køge afdelingernes flag paraderede, og højtideligheden blev fulgt med levende interesse af egnens befolkning og de fremmødte honoratiores - ogsaa her afsluttedes højtideligheden med signaler fra de to hornblæsere.

 

I København:

 I København fandt der ligeledes en mindehøjtidelighed sted. Ved den smukke Huitfeldt-søjle på Langelinie, maaske et af byens smukkeste mindesmærker, hvoraf en del af fodstykket er forfærdiget af og dekoreret med opfiskede kanoner og ankre fra orlogsskibet DANNEBROGE, havde Kystdefentionen  afgivet en skansevagt og 2 hornblæsere.

Chefen for Sundets Marinekommando, kontreadmiral K. Lundsteen, lagde en krans fra Søværnet, hvorpaa den norske ambassadør, Hs. Eksellence Rolf Andersen, der er gift med en dansk søofficersdatter, lagde en smuk krans i de norske farver og endelig mødte formanden for Københavns Marineforeningen Københavns afdeling, boghandler O. Reumert, med en krans fra Marineforeningen; Ogsaa her medvirkede 2 hornblæsere, der var poseret paa hver side af mindesmærket.

I Norge:

Ogsaa i Norge, Iver Huitfeldts fødeland, blev dagen mindet på den smukkeste maade. Uden for Hurum Kirke og lige over for en her i 1910 rejst Huitfeldt-mindestøtte var den norske Marinemusik opmarcheret sammen med en skansevagt, der afgav honnør for den norske forsvarsminister, statsraad Handal og de mange honoratiores, der havde givet møde sammen med repræsentanter for familien Huitfeldt og den lokale befolkning. I den smukke gamle kirke afholdtes en stemningfuld mindegudstjeneste, hvori ogsaa Marinemusikken medvirkede.  Hurums ordfører(borgmester) redegjorde derefter stående foran søheltens kiste med hans brudte kaarde for familiekapellets historie og med den gammelkendte sang >Der stod et slag udi Køge bugt<  sluttede højtideligheden i kirken.

Viceadmiral E. Hostved nedlagde en smuk krans i de norske farver ved mindestøtten og chefen for Kystflåden, kontreadmiral Aa. Linde, lagde en krans fra det danske Søværn Ledsaget af præsidenten for Norges Orlogsforbund, losdirektør B. Giilhuus-Moe, traadte medlem af Marineforeningens hovedbestyrelse, fuldmægtig O.H. Maegaard, frem og lagde krans fra Danmarks Marineforening.

Chefen for den norske Marine gav derpaa en lunch i Sjømilitært Samfund i Horten. Herunder fremsatte 3 fremragende marinehistorikere: den norske kommandør Bergersen, formanden for Marinehistorisk Selskab, kommandørkaptajn R. Steen Steensen og Marineforeningens gode ven, den norske orlogskaptajn Rolf Scheen interessante udredninger over henholdsvis selve søslaget rent sømilitært set, om orlogsskibet DANNEBROGE og dets besætning samt endeligt om: officeren og manden Iver Huitfeldt.

Og saaledes mødtes de tidligere saakaldte >Tvillingeriger< paa smukkeste maade i bestræbelserne for paa værdig maade at højtideligholde 250-aarsdagen for nordmanden, den dansk-norske søofficer Iver Huitfeldts mandige daad som chef for orlogsskibet DANNEBROGE i Køge bugt 4. oktober 1710.

-------------

I tilknytning til mindeaaret var to af MF´s mærkater i aar viet til begivenheden i Køge bugt. Mærkat nr. 10882 var en gengivelse af Mønsteds maleri af DANNEBROGES´s brand og nr. 10883 var et farvefotos af kystjageren Huitfeldt.

I Herfølge:

Som en smuk afslutning paa mindehøjtidelighederne for kampen i Køge bugt 4/10 1710 ophængtes søndag den 9/10 1960 en model af orlogsskibet DANNEBROGE skænket af en anonym giver som kirkeskib til Herfølge smukke gamle kirke. Falck-redder Arne Petersen havde forfærdiget den smukke skibsmodel, som umiddelbart før højmessen under kirkeklokkeklang blev baaret gennem Herfølge by af orlogsgaster fra Stevnsfort. I spidsen for optoget førtes Marineforeningens Stevns afd. og Køge afd.´ flag, og efter votivskibet kom repræsentanter for mange forskellige foreninger, spejderkorps, Det maritime Hjemmeværn, Kvindelige Marinere og Lotter m.fl. med i alt 16 faner. I kirken modtoges optoget af sognepræsten, pastor E. Christiansen, der forestod ophængningen af skibsmodellen ved sideskibet, og inden votivskibet blev hejst op under kirkebuen, lagde en gammel mand (førstelærer Henriksen fra Magleby ?/PN), hvis oldefaders oldefader havde været rorgænger om bord i DANNEBROGE under kampen i 1710, en buket strandasters i skibsmodellen som han havde plukket paa stranden ved Køge bugt (ligesom hans søn, premiereløjtnant Henriksen gjorde 2 aar senere ved en ny model af DANNEBROGE, der blev skænket til Hurum Kirke/PN) Efter en kort tale med søofficersskolens gamle fredagsbøn som baggrund samt salmesang fandt selve højtideligheden sted, ganske naturligt præget af denne kirkelige og nationale mindehøjtidelighed.      

 Sign. G.H. de L.”

 

 

 

  

Marineforeningens medlemsblad " Under Dannebrog", hefte nr.  4 NOV 1960 bringer billeder og en stor artikel om 250-års arrangementerne i Danmark og Norge.

 

Artiklen starter med et koncentrat af Iver Huitfeldts historie fra admiral de Crévecoeurs biografi "Iver Huitfeldt,  Hans Liv og Daad". Herefter skildres flere højtideligheder i forbindelse med søhelten:

Nye orlogsflag til fanestængerne ved Iver Huitfeldts kiste i Hurum Kirke.

”Den 15. juli 1948 afgik de danske torpedobaade KRIGER og KRABBE til Norge, hvor de sammen med den norske jager ARENDAHL stod ind til Svelvig, et lille færgested i Drammensfjorden ved foden af fjeldet, hvorover Hurum Kirke hæver sig lige over for et smukt mindesmærke for søhelten Iver Huitfeldt.

Landgangskompagnier fra de tre orlogsfartøjer marcherede op til kapellet ved kirken, hvor den danske kontreadmiral E. Briand de Crévecoeur, hvis interessante Huitfeldt-biografi er lagt til grund for denne artikel, overrakte et dansk orlogsflag, fæstnet på en af de fanestænger, der i 1711 fulgte Huitfeldts kiste den lange vej fra Holmens Kirke til Hurum – de oprindelige faner var sørgefaner, der for længst er smuldret bort. Fra norsk side overleverede kontreadmiral Landsgraff et tilsvarende norsk orlogsflag – begge blev på familiens vegne modtaget af familiens overhoved, minister Emil Huitfeldt, og anledningen til den smukke højtidelighed var genindvielsen af Huitfeldternes historiske gravkapel ved Hurum Kirke.

 

Artiklen starter med et koncentrat af Iver Huitfeldts historie fra admiral de Crevecoeurs biografi "Iver Huitfeldt,  Hans Liv og Daad".