Næste dag, den 5. oktober 1910, bragte ”Østsjællands Avis” bl.a. nedennævnte artikel i dagens fortællende avissprog, der på en tid før radio og tv fik læserne til at opleve, at de var med til begivenhederne. Og så går det løs med redaktør Opffers kendte pen:
Iver Huitfeldts Dagen
200-årsdagen for Iver Huitfeldts himmelflugt formede sig i Kjøge som en folkefest i stor stil. Fra morgenstunden vajede flagene overalt i byen og gaderne vrimlede af mennesker. Hvert tog medførte en ny forstærkning. Da tiden nærmede sig for Torpedodivisionens ankomst valfartede hele byen til havnen. Divisionen løb ind i havnen og placerede sig langs bolværket, ”Søbjørnen” med ”Dykkeren” på siden inderst i havnen.
Kl. 3 samledes det bebudede fanetog på torvet og marcherede gennem Nørregade, Jernbanegade og Iver Huitfeldtsvej til festpladsen.
I spidsen for toget gik Marinens Musikkorps, derefter fulgte et kommando fra Divisionen med viceadmiral Wandel i spidsen for officerskorpset, hvorefter fulgte underofficerer og menige. Derefter Vaabenbrødre, Forsvarsbrødre og Skytteafdelingerne med faner samt de stedlige foreninger ligeledes med faner og musikkorps. Da toget med sine 20-30 faner svingede ind på festpladsen, talte det mange tusinder af deltagere og frembød et imponerende skue.
På pladsen modtoges fanetoget af admiral Victor Hansen og byens embedsmænd i galauniform. Buntmager C.W. Christensen bød på Forsvarsbrødreselskabets vegne den store forsamling velkommen: I betragtning af, at der i vore dage er saa meget der skiller folket, var det en stor glæde at se os samlede i dag om dette: at bevare vore flotte minder. Hermed være alle velkommen, specielt til den danske flådes øverste, Hs. Excellence, viceadmiral Wandel. Tak til de øvrige repræsentanter for flaaden, fordi de er kommen her ned til Kjøge og har spredt glans over festen. Tak til alle våbenbrødre og forsvarsbrødre, fordi de er mødt og et velkommen til alle!
Derpå fik borgmester Terslev ordet: Da vi gik i skole, var der navnlig 2 emner der lagde beslag på vor opmærksomhed, nemlig kongerækker og krige. Regenterne og nationerne søgte i fortiden at udvide deres magt ad krigens vej. På den måde forskaffede kongen og landet sig berømmelse. Nu er forholdet et andet. Nu lægges der vægt på udvikling og fredens blomstrende, fredelige kultur, videnskab og kunst, haandværk og industri, landbrug osv. Dette at leve i fred er nu en stor nytte for et land, medens minderne om krigen dog kan kaste glans over landet. Naar vi nu i dag fejrer mindet om en af vor ærerige flådes mænd er det naturligt, at vi sender en tanke til landets drot, der tager saa levende del i vort lands ve og vel. Lad os ønske, at Hs. Maj. stadig maa se land og folk vinde frem ved fredens gerninger. Leve kong Frederik 8.! (nifoldige hurraråb.)
”Kong Kristian.”
Derpaa afsang man den af forfatteren B. Lauritsen i dagens anledning skrevne sang, der har været aftrykt i ”Østsjællands Avis” :
Iver Huitfeldt
Mel: Der er et land
Når havets bølger staar mod Danmarks strande,
De synge om så mangen modig dyst
af stærke mænd i kamp på åbne vande
til værn for landets fjendetrængte kyst.
Den Danske Flåde øvet har bedrifter
der lyser klart igennem tiden hen,
og tegnet staar med glans i sagas skrifter
for hver en slægt der følger dem igen.
Men herligt klinger dog i havets bølge
En sang om daad i Kjøge Bugt engang
Da Iver Huitfeldt med sit tapre følge
Paa flammevinger sig mod himlen svang
Det var en heltefærd foruden mage,
En kæmpedaad vidunderlig og stor,
Der mindes skal til Danmarks sidste dage
Og nævnest som berømmeligst i Nord.
Han holdt det løfte, som han havde givet,
at kæmpe tro i sine fædres spor.
For landet og dets flaade gav han livet,
som kærlighedens offergave stor.
I gerning viste heltens og hans skare,
At mandens største maal er ej i mag
At søge livet frygtsomt at bevare,
men stride indtil døden for sin sag
På Dannebrog stod højt den ædle kæmpe,
Og under ham til helt blev hver en mand.
Saa haardt de stred mod fjenden uden lempe,
At egen ild fik skibet tændt i brand.
Til liv og frelse stod kun vejen aaben,
Med fare for vor flådes undergang,
Og derfor kækt de valgte flammedaaben,
da skibet sønderskudt i luften sprang
Bestandig denne daad for Danmarks sønner,
Skal staa som tegn for frygtløs mandemod
Som vi med ære og med tak belønner,
Men ogsaa vier hver en evne god.
Når Danmark klder sine børn til værge,
Og Dannebroge samler os paany,
Med haab til gud vi da skal landet bjerge
Af faren ind i fremtids morgengry.
/ B. Lauritsen
hvorefter premiereløjtnant Rechnitzer paabegyndte sit instruktive foredrag om begivenhederne i Kjøge Bugt for 200 aar siden.
Taleren gav først en historisk fremstilling af den situation, der skabte Den Store Nordiske Krig og dennes forløb til den dag – den 4. oktober 1710 -, da den svenske og danske flåde mødtes ude i bugten. Den danske flaade, der bestod af 34 linieskibe, foruden en del mindre fartøjer laa i en række fra Stevns og op til eller mod Kjøge. Flaaden, der anførtes af admiral Gyldenløve, havde ordre til at sejle til Lybæk for at hente hjælpetropper.
Forrest i rækken laa ”Dannebrog”, der kommanderedes af Iver Huitfeldt.
Hans barndom faldt på en tid da krigen laa i luften. Hans hu stod til søen, og han gik da i hollandsk krigstjeneste. Siden traadte han ind i den dansk-norske marine hvor han siden nød megen anseelse for sin dygtighed. Han blev chef for linieskibet ”Dannebrog” efter at flåden om foråret var udrustet. Nu laa han som sagt forrest i den række af krigsskibe, der udgjorde den samlede danske flåde. Denne var i øvrigt slet udrustet og led megen overlast under stormen i Østersøen. Desuden var der udbrudt byldepest om bord i alle skibene og hen ved 2000 mand maatte efterhaanden sendes i land, deraf alene 160 mand fra Huitfeldts skib.
Forholdene var saaledes alt andet end gunstige da den talstærke flåde den 4. oktober havde lagt sig ind i Kjøge bugten for at proviantere. Jeg siger udtrykkeligt talstærke: thi materiellet om bord i skibene var ikke i orden. Man havde ikke ofret det nødvendige paa udrustningen i fredens dage og det hævner sig altid (hør). Kl. 9 om formiddagen observeredes en række skibe i det fjærne. De kom stadigt nærmere, og man var straks klar over, at det var den svenske flåde, der ved pludseligt overfald vilde tilintetgøre Danmarks Sømagt.
Admiral Gyldenløve lod alle skibe gøre klar til kamp, hvorefter man krydsede op mod Amagergrundene for at naa saa langt ”til luvart ” som muligt for derigennem at tage vinden fra svenskeflåden. Ud for Amagergrundene mødes de to flaader. Svenskerne gav først ild, der straks besvaredes fra ”Dannebrog” og dermed var kampen i gang.
Taleren skildrede nu, hvorledes Huitfeldts skib kom i brand og hvor tappert helten og hans 700 mand kæmpede til det sidste for deres land. Skulde krigen atter komme ind over landet, vilde taleren ønske, at Huitfeldts bedrift maa staa som et lysende eksempel for landets sønner.
Ære være Huitfeldts minde!
”Vort fødeland var altid rigt på orlogshelte----”
Buntmager C. W. Christensen oplæste derefter indløbne telegrammer fra forsvarsminister Klaus Berntsen, Forsvarsbrødrene i København, Den Norske Marine samt fra anonyme slægtninge til Huitfeldt i Sønderjylland. Hr. Christensen fik derefter forsamlingens bemyndigelse til at afsende telegrammer til Hs. Maj. Kongen, Drs. kgl. Højheder Kronprinsen og Prins Valdemar, Forsvarsminister Klaus Berntsen, Huitfeldtfamilien i Hurum i Norge og Den Norske Marine. Christensen mindede om at det i dag var 60 år siden, Helgesen udøvede sin heltedaab ved Frederiksstad (i Sydslesvig). I denne anledning holder Vaabenbrødrene fest i København og jeg foreslaar at vi sender en telegrafisk hilsen til denne fest (hør, bravo). Taleren sluttede derefter den alvorlige del af festen med en tak til borgmester Terslev og premiereløjtnant Rechnitzer for deres foredrag og udbragte et med kraftige hurraraab velbevaret leve for den Danske Marine.
Forsamlingen: Buntmager Christensen leve! (kraftige hurraraab!).
Derefter begav man sig over i forsamlingsbygningens have, hvor sangeren Sartorp- Mikkelsen gav en række sangnumre til bedste under stormende bifald, og hvor der i øvrigt blev budt på forskellig underholdning i aftenens løb.
Kl. 6 1/2 tog festmiddagen sin begyndelse i den festligt dekorerede spisesal i forsamlings-bygningen. Ved bordet bød Forsvarsbrødrenes formand, buntmager C.W. Christensen, velkommen.
C.W. Christensen talte derefter i varme ord for Hs. Maj. Kongen (kraftige hurraraab og afsyngelsen af nationalsangen.) Borgmester Terslev holdt i et veltalende foredrag talen for Danmark under stærkt bifald.
C.W. Christensen oplæste en telegrafisk hilsen fra delegationssekretær ved det norske gesandtskab i London, Emil Huitfeldt. Under stormende bifald udbragte taleren et leve for delegationssekretæren.
Toldforvalter Bang talte derpå i velvalgte ord for Den Danske Marine. C.W. Christensen talte for Forsvarsministeren. Hs. Excellence viceadmiral Wandel takkede på marinens vegne for den udbragte skaal og besvarede med en skaal for Kjøge Forsvarsbrødre, der havde taget initiativet til at fejre mindedagen.. C.W. Christensen takkede. Admiral Victor Hansen mindedes Helgesens tapre forsvar af Frederiksstad (et af slagene ved Isted) og udbragte under stærkt bifald en skaal for den tapre danske hær. Premiereløjtnant Hvid talte for damerne. Redaktør Bekten, Næstved, takkede løjtnant Rechnitzer for det udmærkede foredrag og udbragte hans skaal under stor tilslutning. Lærer Henriksen, Magleby, talte for oberst Helgesens minde og Den Tapre Landsoldat. Grosserer Simonsen, Roskilde, talte i varme ord for Dannebrog. C.W. Christensen oplæste et telegram fra 4. Dragonregiment og udbragte et leve for de Næstved Dragoner, idet han adresserede dette til den tilstedeværende ritmester Saunte. C.W. Christensen talte under stærk tilslutning for den dygtige og samvittighedsfulde borgmesterTerslev, som han fremhævede som idealet af en politimester. Driftslæge Edvard Stenberg talte for en fordragelig tone i folket. Overlæge Rasmussen, Vordingborg, udbragte et leve for hjemmene, stationsforstander Max Vallø, talte for det ridderlige svenske folk, vore tidligere modstandere, byraadsmedlem, garvermester J. Christensen for den norske nation og redaktør Regnar Petersen, Næstved, for festkomitéens formand, buntmager C.W. Christensen.
Derefter hævedes bordet og man samledes ved kaffen. Imidlertid havde ballet taget sin begyndelse i Teatersalen og fortsattes med stort liv og under stærk tilslutning til kl. ca. 3.
Ved 10 tiden afbrændtes et pragtfuld fyrværkeri. I haven, der var smukt illumineret, udfoldede sig et fornøjeligt folkeliv.
I det hele taget var den særdeles vellykkede fest præget af en smuk og patriotisk stemning.
I dagens anledning var der, som omtalt, anbragt dekorationer paa de nationale mindesmærker i Kjøge og ved mindetavlen på Herfølge Kirke. Fra Torpedobådsdivisionen var henlagt en pragtfuld blomsterdekoration i form af et anker på Niels Juel- Iver Huitfeldt mindesmærket.
Telegrammer indløb i aftenens løb fra Hans Majestæt Kongen og fra Huitfeldtsfesten i Hurum. Foruden de omtalte telegrammer afsendes en telegrafisk hilsen til legationssekretær Emil Huitfeldt i London. /red
Indlæg i Østsjællands Avis fra læsere den 5. oktober:
Fra publikum
Med stor beklagelse er vi landboere i dag ankommet til Store Heddinge
Og ser byen henligge graat i graat (ikke et flag), uden at mindes det store slag
der for 200 aar siden foregik uden for Stevns dør. Vi beder byens borgere om
en anden gang ikke at lade en national mindedag henglide saa ubemærket for dem,
som ikke kan eller ønsker at tage til nabobyen.
Ærbødigst
Landboer.
Samme dag bringer Østsjællands Avis en notis om et besætningsmedlem:
Styrmand
Anders Knudsen
En af heltene fra ”Dannebrog”.
Lidt om ham og hans slægt
Styrmanden ombord på ”Dannebrog” den 4. oktober da skibet sprang i luften, hed Anders Knudsen. Som det vil ses af nedenstående linier lever hans slægt den dag i dag her paa egnen . Han stammede fra Kældernæs paa Lolland.
Af PN: Herefter kommer en opremsning af flere slægtled indtil man kommer til……Lærer i Magleby på Stevns, Christian Henriksen. Han vil huskes af mange af vore ældre læsere som en sjælden dygtig mand der med liv og sjæl gik op i sin gerning. Hans virken har, som det vil vides baaret gode frugter, hans søn er den kendte førstelærer i Magleby, Dannebrogsmand J.D. Henriksen, F.M. der, som bekendt, bl. A udøver en stor gerning i skolefagens og patriotismens tjeneste.
Som det fremgaar af ovenstaaende, var det alsaa hr. Henriksens oldefaders farfader der stod ved roret i det alvorsfulde øjeblik, da ”Dannebrog” sprang i luften.
Ogsaa denne mand, styrmand Anders Knudsen, bør mindes i disse dage, da vi fejrer 200-aarsfesten for Huitfeldt og hans tapre himmelflugt.
Efterskrift: En ung dansk premiereløjtnant, førstelærer Henriksens søn, lagde en buket strandsasters fra Køge Bugt på dækket af den model af DANNEBROGE (skænket af folk på Herfølge-egnen) lige inden den blev båret ind i Hurum Kirke ved Kystjageren Huitfeldts besøg i Svelvig i 1962.
Avisklip fra Køge Byhistoriske Arkiv
