Den politiske situation
I en flerårig fredspause (1700-1709 ) i den Den Store Nordiske Krig havde danskekongen Frederik den IV udlånt sine bedste hærafdelinger til "Sømaqterne" England og Holland, samt til den tyske kejser, der var i krig mod Frankrig i Den Spanske Arvefølgekrig.
17 Juli 1709 tabte svenskekongen Karl den XII et stort slag mod Zar Peter Den Store ved Poltava i Rusland og danskekongen mente nu at tiden var inde til at generobre de tabte besiddelser i Sverige.
Kong Frederik IV erklærede Sverige krig og forsøgte at invadere Skåne i november 1709. Felttoget mislykkedes og den danske hær blev med store tab trukket tilbage til Sjælland.
I september 1710 lånte Fr. den IV 8000 hærsoldater af den russiske Zar, Peter den Store. Den danske flåde skulle med general-admiralløjtnant Gyldenløve som flådechef afhente soldaterne i Danzig og med en lejet transportflåde konvojere dem til København for at de sammen med de tilbageværende danske hærstyrker (reserve hærstyrker) igen skulle forsøge at tilbageerobre Skåne.
Med i konvojen var LINIESKIBET DANNEBROGE
Kommandør Iver Huitfeldt var skibschef ombord på LINIESKIBET DANNEBROGE og skulle deltage i den påtænkte konvoj, men kom senere til at spille hovedrollen i Slaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710.
Og så går det løs
14. september 1710 afsejlede 29 linieskibe og 4 fregatter med hjælpeskibe sammen med 90 transportskibe fra København mod Danzig.
I Østersøen næste dag rendte skibene ind i en storm fra vest hvor-ved flåden blev spredt og mange skibe fik svære havarier.
De følgende dage søgte skibene anker-pladser omkring Bornholm og den 30. september gav Gyldenløve ordre til tilbagetrækning mod Stevns, hvor de første skibe ankrede op den 1. oktober. Den store troppe-transport fra Danzig var nu mislykket på grund af vejret og flådens slette tilstand.
Gyldenløves flåde samledes efterhånden på ankerpladsen under Stevns og efter et krigsråd den 2. oktober lettede flåden og sejlede ind i Køge Bugt. 2 af linieskibene var så medtagne af stormen at de måtte bugseres til Holmen.
Flåden ankrede op igen i Køge Bugt og besætningerne fortsatte reparationerne efter stormen. Skibene lå ikke i nogen særlig kamporden. Forsyningsskibe og hospitalskibe gik på siden af linieskibene, transport-skibene gik ind i bunden af bugten. Alt åndede fred og ro i Køge Bugt den 3. oktober. DANNEBROGE (ligger yderst til højre (øst) med Huitfeldt-slægtens våben i masten). MARS og BESKIERMEREN ligger tæt bag ved.
Den 4. oktober kl 0800 var flådestyrkens admiraler og ældste kommandører igen indkaldt til krigsråd på admiralskibet ELEPFANTEN hos Gylden-løve. Under mødet meldte udkiggene at de kunne se en del sejlskibe langt mod syd. De forsamlede officerer mente, at det var resten af transport-skibene, der efter at have søgt læ i Danzig stævnede tilbage mod København.
Efterhånden som sejlskibene kom nærmere, blev man klar overt at det var den svenske flåde, der for fulde sejl og i slagorden holdt lige ind i Køge Bugt mod de uforberedte dansk/norske- skibe.
Den svenske flådestyrke bestod af 20 linieskibe og de var på traditionel vis opdelt i 3 eskadrer under ledelse af hver sin admiral. Hertil kom fre- gatter, brandere og forsyningsskibe. Opdelingen var som følger:
- Eskadren i midten, Corps de Batallie, havde flådechefen general-admiral greve Wachtmeister ombord på den store tredækker GÖTA LEIJONET.
- Eskadren på styrbord side af flådechefen, Avantgarden, havde eskadrechefen admiral de Prou ombod på ENIGHEDEN
- Eskadren på bagbord side af flådechefen, Arriéregarden, havde eskadrechefen admiral Ruth ombord på TREE KRONOR.
Kl. 11 gik den svenske flåde ind i en linieformation med Corps de Batallie som midterste eskadre. Gyldenløve gav signal til de dansk/ norske skibe om at kappe ankertrosserne og gå til sejls hurtigst muligt. Iver Huitfeldt med DANNEBROGE, MARS og BESKIERMEREN kommer først afsted. 
Kl. 12 drejer den svenske linieformation vestover ind mod de dansk/ norske skibe, der er ved at lette. DANNEBROGE, MARS og BESKIER-MEREN søger at komme om på den anden side af den svenske linie. 
Den svenske admiral Wachmeister ser faren for at svenskerne kan komme under dobbeltild, hvis de tre Dansk/Norske skibe når om på østsiden af den svenske linie. Wachmeister giver derfor kl. ca 13 ordre til at dreje nordøstover og afskærme for de tre dansk/norske linieskibe, så han ikke kommer under dobbelt-ild. Her ændres situationen radikalt. Den svenske flåde vovede sig ind i Køge Bugt, der for så store sejlskibsflåder kan være farlig for vind fra Øst- det kan være svært at komme ud af bugten igen. Men Wachmeister havde ordre på hjemmefra at han skulle ødelægge den dansk/ norske flåde og derfor vovede han sig ind i løvens hule. Den store danske flådestyrke var i stand til at stoppe de svenske forsyningssejladser fra Sverige til de svenske besiddelser i Pommeren. Derfor skulle den dansk/ norske flåde bekæmpes. Men nu så det ud til at den svenske flåde kunne lide store tab hvis han fortsatte sin kurs ind mod de danske skibe. Wachmeister ændrede derfor kurs nordover og opgiver at komme tæt på de mange dansk/ norske skibe og opgiver sit foretagende for at afskære DANNEBROGE, BESKIERMEREN og MARS. Ved denne manøvre forspilder Wacthmeister den enestående chance han havde for at ødelægge den danske flåde. Heri ligger Iver Huitfeldts store bedrift- han kom hurtigt fra ankerpladsen og gik til angreb.
DANNEBROGE kunne ikke kommme om på den østlige side af svenskerne- går derfor rundt og sejler modsat parallel ned langs den svenske linie. MARS og BESKIERMEREN følger efter DANNEBROGE.
Iver Huitfeldt søger at få DANNEBROGE tæt på den svenske linie, så de kan komme indenfor skudvidde. De øvrige dansk/norske skibe arbejder på at komme ind i en kampformation, men det er vanskelligt fordi det blæser en stiv kuling fra SØ og der er ikke meget plads i bugten. De ca 40 ud af de 90 troppetransportskibe som er nået frem dirigeres hen i den nordlige ende af bugten.,
Kl. ca 1430 stævnede Iver Huitfeldt tæt på den svenske flådechef Wachtmeister i GÖTA LEIjONET, der åbnede kampen ved at afgive en bredside mod DANNEBROGE, som straks besvarede ilden. Kampen var igang og der skete nogen skade på begge skibe. Efterhånden passerede 12 af de svenske skibe DANNEBROGE, de skød med alle kanoner, men afstanden mellem skibene var for stor til at at give rigtig god træfning.
DANNEBROGE bryder i brand omkring den agterste mast (mesan-masten). Ilden breder sig til sejl og rigning. Iver Huitfeldt går til ankers, imens forsøger besætningen at bekæmpe ilden, der breder sig til midt- og forskibet. Dannebroges kanoner skyder stadig, men ilden trænger efterhånden besætningen ud i stævnen af skibet og kl. ca. 16 når ilden frem til krudtkammeret og DANNEBROGE eksploderer, brækker midt over og synker straks. Kun 9 mand af de 600 besætningsmedlemmer bliver reddet- de når op i en lille båd fra vragstykkerne - resten drukner.
De forreste skibe i den svenske linie nærmede sig allerede ved 15-tiden det grunde vand ved Dragør Rev og to linieskibe, TREE KRONOR med admiral Ruth og PRINSESSAN ULRIKA ELONORA med scoutbynact Löwens ombord, gik på grund på revet og kunne ikke komme fri igen.
Efter at DANNEBROGE var sprunget i luften vendte alle de svenske skibe rundt og forsøgte at komme ud af bugten imod den tiltagende SØ-lige vind som nærmede sig orkanstyrke. Skibene kunne ikke med denne vind sejle på kurser ud af bugten, så begge flåder gik til ankers ca. 2 sømil fra hinanden og her blev de liggende godt og vel 2 døgn og lurede på hinanden. Svenskerne benyttede tiden til at bjærge besætninger og gods fra de strandede skibe, hvorefter de stak dem i brand så fjenden ikke kunne få gavn af dem.
Kampen i Køge Bugt den 4. oktober 1710 endte således uafgjort med tabet af 2 orlogsskibe på svensk side og 1 orlogsskib med 600 mands besætning på dansk/ norsk side. Den svenske flåde forlod kamppladsen uden at have opfyldt sin opgave, at ødelægge den dansk/norske flåde, det kunne den havde gort ved at benyttet den enestående chance den havde, til fra luv position at angribe og ødelægge sin modstander, der indesluttet som han var i Køge Bugt, stod med ryggen mod en mur lammet i sine bevægelser. Men det stratetiske mål som den dansk/norske flåde havde sat sig, overførselen af tropperne hvortil flåden skulle have medvirket og tilbageerobning af Skåne, blev ikke nået. Men i den resterende del af Den Store Nordiske Krig havde Danmark/Norge flåden i behold og forhindrede derved ved flere søslag at svenskerne fik overført soldater og forsyninger over Østersøen fra Sverige til den svenske hær på Rygen. Herved forhindredes General Stenbock i sit påtænkte felttog at nå op til Jylland og gentage Karl X Gustavs suces med at indtage Danmark via Jylland-Fyen-Sjælland og derved få det svenske rige til at omslutte Østersøen
EFTERSKRIFT.
En måned senere drev 6 lig ind på kysten ved Hundige Strand, der hvor Olsbækken løber ud i Køge Bugt og hvor der dengang lå Køge Kro, en stor Kgl. Privilligeret Kro. Et af ligene kunne identificeres som Iver Huitfeldt p.g.a. en markant ring han bar. Iver Huitfeldts afsjælede legeme blev kørt til Holmens Kirke i København hvor nogle kirkelige ceremonier fandt sted og kisten blev her indtil foråret 1711, hvor den blev sejlet til Hurum Kirke i Oslofjorden (familiens hjemkirke) vor han nu ligger i familiens kapel blandt sine slægtninge.
De øvrige 5 lig blev kørt til Herfølge kirke 4 km. syd for Køge hvor de blev begravet og en tavle på kirkens tårn bærer indskrift af B.S. Ingemamn til minde om de faldne.
I dagene efter slaget blev der bragt flere lig ind til Køge. Kirkebøgerne fortæller at 50 mand af flådens folk blev begravet i de fattiges jord på klosterkirkegården i Vestergade og en kaptajn (betegnet i kirkebogen som" en kaptajn af floden) blev begravet på Store Kirkegård.
Foto og tekst: Palle Nielsen
