Mindeanker ved Store Heddinge Rådhus

øjerebsstik 

 Dette anker er optaget næsten samme sted som "Mosede" ankeret. 14 sm SØ for Rødvig havn Dette anker kan også have tilhørt et linieskib som deltog i Den Store Nordiske Krig. Ankeret er placeret i et lille anlæg foran rådhuset i Store Heddinge.

 På billederne ses trænaglerne som holder den svære egetræsstoks to halvdele sammen.

 Dykker Kurt Johansen fra Rønnede som også deltog i optagningen af "Mosede" ankeret oplyser om dette "Store Heddinge" anker, at der efter optagningen kunne skelnes et monogram og nogle bogstaver indhugget i krydset på ankeret (blev fjernet ved restaureringen).  Kurt Johansen fortæller også at resterne af et bøjereb var fastgjort til krydset med et dobbelt halsstik og rebets tamp var najet til ankerets læg.

Bøjereb med ankerbøje fastgjort med bøjerebsstik

  "Om anvendelse af bøje i ankeret siger Danmarks store sejlskibs-sømand Jens Kusk Jensen i sin kendte "Håndbog i Praktisk Sømandsskab" bl.a.:

"Fordelen ved denne måde at sætte bøje-rebet fast på, er at ankeret kan hives helt for, når det løftes i bøjerebet, hvilket kan være til stor nytte . Man burde altid have bøje på ankeret for til enhver tid at kunne finde det igen om det går tabt....".

  Hertil kan tilføjes at ankrene indtil langt op i 1800-tallet blev halet op med håndkraft. Det er spørgsmålet om ikke ankerne fra de store linieskibe altid blev trukket op ved bøjerebet det kræver langt mindre kraft end ved selve ankertovet.  Hive-anker hjem arbejdet foregik ved at eet eller to af skibets fartøjer roede ud og frigjorde ankeret fra havbunden ved at hive i bøjerebet, evt. med en i fartøjet monteret skæddertalje. Bølgerne hjalp til med at vriste ankeret løs og i stille vejr kunne man flytte om på besætningen i fartøjet for at hæve og sænke den ende af fartøjet hvor bøjerebet blev ført ind.  An-keret blev halet et stykke op mod fartøjets bund og derefter blev fartøj og anker slæbt ind i ankertrossen til skibet af matroserne, hvor ankeret så blev hevet op af vandet og fastgjort på sin plads ved rælingen. 

Tegning: Jens Kusk Jensen, foto: Palle Nielsen

  Fiskere fra Rødvig Havn har gennem tiderne fundet flere ankre, når de under fiskeri fik hold i deres trawl eller garn.   Fiskerne har undret sig over, at flere ankre ligger på linie i et bestemt område. (af red. Vi vil søge at få fiskerne til at anvise hvor ankrene er konstateret.) Dykker Kurt Johansen fra Rønnede oplyser, at han har set mindst eet stort anker til i nærheden af hvor "Mosede" og "Store Heddinge" ankeret blev fundet.

  Blandt havnens folk i Rødvig og Mosede fortæller flere at ankrene stammer fra søslaget 1710. Man kæder denne opfattelse sammen med historien om at generaladmiral gav ordre til at kappe ankertrosserne da man opdagede at den svenske flåde var på vej til angreb mod den opankrede danske flåde. 

  Det er imidlertid fastslået fra rapporter og skibsjournaler at episoden fandt sted inde i Køge Bugt og ikke udfor den sydlige ende af Stevns hvor ankrene er fundet. 

  Et gæt er at ankerne stammer fra den samme flådestyrkes opankring nogle dage før det egentlige søslag den 4. OKT 1710. Flådestyrken samledes her ud for Stevns efter den var blevet splittet af stormen ved Bornholm. Der blev holdt krigsråd og man bestemte at forlægge flådestyrken til den sydlige del af Køge Bugt for at reparere, få nye forsyninger og afvente en ordre fra kongen om hvad man nu skulle gøre.

  Et andet gæt kan være at ankrene stammer fra en helt anden situation ???? men interessant er det . /PN